Skab fantastisk kunst med oliemaling

Hvis du gerne vil kreere din helt egen kunst, er maling en fantastisk måde at gøre det på. Flere mennesker finder en dyb ro i at male med penslerne og bare se deres kreativitet udfolde sig foran dem. Én af de mange malingstyper, som du kan anvende, er oliemaling. Du kan læse meget mere om malingstypen og dens mange muligheder her: https://www.altifarver.dk/kunstnerartikler/farver/oliemaling 

Hvad er oliemaling? 

Oliemaling er kendetegnet ved at indeholde flere pigmenter. Det giver malingstypen en højere glans, ligesom det også giver malingen en bedre lysægthed. Malingstypen er længe om at tørre, hvilket nogen anser som en fordel, mens andre anser det som en ulempe. Hvis du gerne vil ændre i dit maleri, er det en klar fordel, at du har mulighed for at arbejde med farverne i lang tid. Hvis du derimod gerne vil have dit maleri hurtigt færdigt, er det naturligvis en ulempe med den lange tørretid. 

Når du gerne vil male med olie, er det vigtigt, at du har godt med plads. Du får nemlig brug for at kunne lufte godt ud. Det skyldes, at du skal anvende opløsningsmidler, når du skal fortynde og rengøre malingen. Derfor bliver oliemalingen normalt heller ikke anbefalet til nybegyndere. Men hvis du er meget opsat på at kreere med malingstypen, skal du naturligvis ikke holde dig tilbage. Du kan uden tvivl skabe nogle helt fantastiske malerier med maligen. 

Mere om oliemaling 

Når du anvender en oliemaling, vil malingen typisk indeholde enten linolie, valmueolie eller valnødolie. Fordi der er olie i malingen, har malingstypen nogle helt særlige fordele i forhold til tørringstiden, farvemætningen samt gulningen af kunstværket. 

Når erfarne kunstnere derfor skal skabe kunst med malingstypen, vil de typisk anvende flere forskellige typer olier til det samme kunststykke. På den måde får de nemlig mulighed for at fremhæve mange forskellige nuancer. Ligesådan giver det dem også flere muligheder inden for pigmenteringen. Sidst, men ikke mindst, giver det også kunstnerne langt flere muligheder i forhold til at skabe diverse effekter i billedet.  

Hvis kunstværket skal være særligt holdbart, kan kunstneren med fordel koge olien sammen med harpiks. På den måde bliver der nemlig skabt en lak, som giver billedet en hel særlig holdbarhed og en ganske unik glans.  

Historien bag oliemaling 

Selve malingstypen har været anvendt i mange, mange år. Faktisk blev den allerede benyttet fra år 500. Dengang var det primært kinesiske og indiske malere, der anvendte malingen. I Europa blev malingen populær omkring 1500-tallet. Her begyndte flere prominente malere fra Europa at anvende malingen til deres kunstværker. Malingen blev så populær, at da renæssancen kom til Europa, var malingstypen stort set den eneste type maling, som blev anvendt. 

Brug de rette materialer 

Hvis du gerne selv vil male med oliemaling, er det nødvendigt, at du har de rette redskaber. Det er absolut nødvendigt, at du anskaffer maling af en høj kvalitet. Du kan med fordel starte med at købe de mest almindelige nuancer, mens du stadig er ved at vænne dig til malingstypen. 

Det er naturligvis også nødvendigt, at du køber et lærred, som du kan male på. Her skal du blot købe en størrelse, som du selv finder rigtig.