Er flexleasing en god ide for dig?

Det bliver stadig mere og mere populært at lease biler fremfor at købe dem på den mere traditionelle måde. Det kan der være mange grunde til, men det er også vigtigt at være opmærksom på, at leasing bestemt ikke er den rigtige løsning for alle. Hvis man ønsker at lease, er der dog flere forskellige modeller at gøre det efter. Også der er det altså nødvendigt at tage stilling til, hvorfor man ønsker at lease, og hvilke behov man skal have dækket, når man leaser sin næste bil.

Leasing for alle

Enhver af de forskellige former for leasing henvender sig nemlig til forskellige slags mennesker i forskellige situationer. Det kan altså være hensigtsmæssigt for dig at lease på den ene måde, mens det kan være dybt uhensigtsmæssigt at lease på en anden måde. Tag for eksempel flexleasing, som er en af de nyere og lidt mere atypiske måder at lease en bil på. Den er dog stadig mere yndet, da det er en ret god og økonomisk fornuftig måde at lease de lidt dyrere biler på. Hvis du primært leaser din bil, fordi du ønsker at køre rundt i en lækker og hurtig luksusbil, kan det altså være, at du skal overveje flexleasing næste gang du skal lease en bil.

Kort fortalt går flexleasing nemlig ud på, at du ikke betaler for bilen registreringsafgift med det samme, men at du i stedet betaler af på den løbende. Dette er selvfølgelig særligt smart i et land som Danmark, hvor registreringsafgiften er absurd høj. Fordi man leaser på den måde, er det altså eksponentielt billigere, når man skal lease luksusbiler, der ellers ville have kostet det hvide ud af øjnene. Af samme grund er der et mindre værditab, og det vil også være nemmere at sælge bilen udenlands i fremtiden, da den ikke på samme måde som så mange andre danske biler er blevet bebyrdet med vores monstrøse registreringsafgift.

bil

Fordele og ulemper

Hvis man indgår i en aftale om flexleasing over en længere periode, bør man dog være opmærksom på, at man som oftest er tvunget til af købe bilen efter end leasingperiode eller som minimum henvise til en køber. Som nævnt før er bilen dog ikke bebyrdet af en kæmpemæssig afgift, så hvis de ovenikøbet er en lidt dyr luksusbil, bør det ikke være noget problem at sælge den i hverken ind- eller udland. Det er altså bare lige et lille ekstra trin man skal igennem for at kunne nyde alle de fordele, der nu engang er ved flexleasing.

Slutteligt er spørgsmålet altså, om flexleasing er noget for dig. Svaret bør være ja, hvis du gerne vil kunne køre rundt i en lækker bil hele året rundt, og ikke har noget problem med at skulle købe den efter endt leasingperiode. Det lyder tiltalende, ikke?