Sådan planlægger du den perfekte valentinsdag for din partner

Når valentinsdag begynder at nærme sig, kommer der sommerfugle i maven hos mange og tiden står i kærlighedens tegn. Det kan være svært at finde ud af, hvor meget man skal gøre ud af dagen, men du kan være helt sikker på, at din kæreste går og håber på en romantisk dag eller aften med dig, hvor jeres forhold er i centrum. Er du ved at gå lidt i panik over planlægningen, så læs med i artiklen her, hvor du vil få inspiration til at planlægge den perfekte valentinsdag.

Overrask din kæreste med den perfekte valentinsdag

Valentinsdag er en helt speciel dag, hvor din kæreste gerne vil føle sig som den heldigste i verden. Det gælder derfor om at gøre noget, der viser hende, at du sætter pris på hende – og naturligvis vise din allermest romantiske side frem. Den perfekte valentinsdag byder på en blanding af søde ord, lækker mad og overraskelser. Og netop overraskelsesmomentet er et af det mest essentielle ved valentinsdag. Kvinden elsker at gå og tænke over, om manden mon inviterer hende ud, hvor de skal hen og hvad han har planlagt.

Det kan godt virke afskrækkende, da der er en vis forventning til dig som mand. Det er dog en dårligere træk at spørge din kæreste, hvad hun gerne vil lave på valentinsdag, end det er at planlægge noget i hemmelighed. Kan du planlægge noget selv, så viser du, at du virkelig holder af hende og lægger mærke til de helt små ting. Måske hun også giver dig nogle små, skjulte hints op til valentinsdag, så hold ørerne åbne!

gaver

Smukke roser, søde ord og en romantisk gave

Køb nogle smukke røde roser til hende og lav et kort, hvor du åbenhjertet fortæller, hvor meget hun betyder for dig. Det kan være et lille digt, en lille historie eller bare bundærlige følelser, hvor du forklarer, hvor meget du holder af hende. Du kan eventuelt toppe dette med en fin æske chokolade eller en lille gave. Hvis du går efter en gave, så vælg noget personligt og mindeværdigt frem for noget praktisk, selvom hun måske har gået og talt om et køkkenredskab eller hårprodukt, hun mangler.

Et oplagt valg til en mindeværdig gave er et smykke. Det kan være et smukt armbånd, øreringe, en fin ring eller et vedhæng til et armbånd, hun har i forvejen. Sørg for, at det symboliserer jer eller jeres kærlighed, så hun altid vil kunne se på smykket og huske tilbage på den perfekte, romantiske aften med dig.

Det fine dress og håret tilbage

Inviter hende på en lækker restaurant, der er lidt finere end der, hvor i ellers tager på dates. Tag jakkesættet på og kom voks i håret, så du er stylet op til en rigtig hot aften med det fine dress. Som prikken over i´et kan du lave den klassiske, men meget romantiske finte at lægge rosenblade ud på sengen eller omkring boblebadet, hvis I er så heldige, at i har sådan et – og naturligvis nogle romantiske lys. Hav is og champagne klar til efter middagen og nyd resten af aftenen sammen i romantikkens tegn.