Vælg et ovalt spisebord


Er du på udkig efter et spisebord til stuen, og står du med valget mellem et firkantet eller rundt spisebord? Du kan sikkert finde fordele og ulemper ved begge, og du er endnu ikke nået frem til, hvilket af de to, du skal vælge. Hvis ikke nogen af løsningerne er den rette til dig; så kan du være helt rolig. Vi vil her komme ind på, hvorfor et ovalt spisebord til stuen er den perfekte løsning for dig.

Tager det bedste fra både firkantede og runde spiseborde

Den største fordel ved at vælge et ovalt spisebord er, at du får nogle af de fordele, som du får ved både firkantede og runde spiseborde. Du får først og fremmest den aflange form fra et rektangulært spisebord, hvilket er en fordel, hvis I er mange, som skal sidde ved det. Du finder også nogle, som er lidt mindre aflange, og det giver dig mulighed for at stille spisebordet det samme sted, som du ville stille et rundt spisebord. En af de store fordele, som det ovale spisebord tager med fra det runde spisebord er, at det ikke har kantede hjørner. De kantede hjørne kan nemlig være lidt irriterende; de får både spisebordet til at fylde mere, især visuelt, og de kan samtidig være i vejen, når du skal gå rundt om bordet.

Unikt udseende

Et ovalt spisebord skiller sig ud af mængden, da formen ser en smule anderledes ud, og samtidig kan den ovale form være forskellig fra bord til bord. Nogle er meget runde i enderne, mens andre er lidt mere kantede. Ovale spiseborde findes både med fire bordben, som man kender de fleste spiseborde, men du kan også finde nogle, som har ét tykt bordben i midten. Den sidste variation har et anderledes udtryk end de klassiske spiseborde.

Passer til de fleste rum

Grundet det ovale spisebords form, så passer det ind i de fleste rum. Det passer både ind rent praktisk, men udseendet passer også ind i næsten alle rum. Normalt vil man gerne bruge aflange, firkantede spisebord i et rum, som også er aflangt, og man vil bruge et rundt bord i et rum, som er kvadratisk. Det smarte ved et ovalt spisebord er, at det kan passe godt ind i begge rum, da det både fås som et meget aflangt spisebord eller et mindre aflangt spisebord. Du kan derfor få et ovalt spisebord, som fysisk kan være i både et kvadratisk eller aflangt rum, og som samtidig vil se godt ud i begge rum.

spiseborde

Gør bordet længere med tillægsplader

Ligesom det gør sig gældende for rektangulære borde, så er det også muligt at tilkøbe tillægsplader til et ovalt bord. Er du helt vildt med runde spiseborde, men kunne samtidig også godt bruge den samme plads, som du få med et rektangulært spisebord? Så er et ovalt bord bestemt også værd at overveje. Når tillægspladerne er i, er spisebordet aflangt, men når du fjerner dem, er bordet næsten helt rundt, og det minder derfor utrolig meget om et alindeligt rundt spisebord.